Værksted på Bornholm

Værksted for lastbiler, landbrugsmaskiner, varebiler, skovningsmaskiner, entreprenørmaskiner og andet kørende materiel

Image

Lastvognsværksted i Nexø, Bornholm

Fugatos lastvognsværksted reparerer alle former for lastbiler og varevogne på eget værksted, alle kunder er velkomne. Vores værksted servicerer og vedligeholder alle vores lastbiler og renovationsbiler samt det øvrige materiel vi anvender. Vi klarer alt, fra de helt små opgaver op til de største lastvogne.

Vi kan reparere din lastbil uanset mærke, model, årgang eller opbygning, det gælder også, hvis du skal have repareret en hydraulikslange eller have svejset noget på lastbilen. Vi skaffer reservedelene hurtigt via vores faste samarbejdspartnere.

Værksted for landbrugsmaskiner

Vi servicerer og reparerer en lang række landbrugsmaskiner og anhængere. Ring til Klaus Nielsen på telefon 56 44 01 04 og hør hvordan du hurtigt kan komme videre med din landbrugsmaskine eller anhænger.

Hydraulikværksted: Service, renovering, reperation og udskiftning af hydraulik

I vores hydraulikværksted presser vi nye hydraulikslanger og reparerer, servicerer, udskifter, optimerer eller udvider eksisterende hydrauliksystemer. Værkstedet kan alt indenfor reparation, servicering og montering af hydrauliksystemer. Vi ved, at hurtig reaktionstid er en nøglefaktor i valg af værksted og vi kan klare de fleste opgaver på kort tid, så din maskine hurtigt kan komme ud og køre igen.

Klargøring til syn

Hvad enten din lastbil, landbrugsmaskine, skovningsmaskine, entreprenørmaskine eller anhænger har brug for klargøring til syn, det lovpligtige eftersyn, service, reparation, eller montering af hydraulikanlæg og hydraulikslanger står vores mekanikere klar på værkstedet på Balka, Bornholm.

Vores værksted er også udstyret med en smedeafdeling som kan klare det meste.

Lovpligtige eftersyn af anhugnings- og løftegrej på Bornholm

Det er lovpligtigt at få kontrolleret stiger, løfte- og anhugningsgrej på kraner af sagkyndige mindst en gang årligt. Vi garanterer, at denne kontrol udføres ansvarligt og professionelt da værkstedet er godkendt til at udføre lovpligtige eftersyn:

  • Stigeeftersyn
  • Eftersyn af Lift
  • Eftersyn af Gaffeltruck
  • Eftersyn af minilæsser
  • Eftersyn af minigraver
  • Eftersyn af teleskoplæsser
  • Eftersyn af kraner
  • Eftersyn af varelifte

Eftersyn udføres i henhold til arbejdstilsynets og sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser, minimum én gang årligt. 

Kontakt os for en løbende serviceaftale, så er i sikre på, at fristen for det årlige eftersyn ikke overskrides. Ring til Klaus Nielsen på telefon 56 44 01 04

Slibning af flishuggerknive

Skarpe knive på flishuggeren øger kvaliteten af den producerede flis og flishuggerens funktionalitet. Skarpe knive på flishuggeren gør indtrækket lettere, det minimerer også brændstofforbruget og forlænger maskinens levetid. Værkstedet har dedikerede maskiner og vi kan levere skarpe knive, hurtigt og til en skarp pris.

Dygtige mekanikere

Vi har mange års erfaring med service og reparation af lastvogne, landbrugsmaskiner, og entreprenørmaskiner. Uanset hvad du har af udfordringer: Om det er skader eller defekter, så skal vi nok finde frem til fejlen og udbedre den.

Vores mekanikere og smede er kvalitetsbevidste og der er høj kvalitet i vores reparationer og service – vi har stor rutine og erfaring da vi dagligt servicerer, reparerer og vedligeholder alle vores egne skovningsmaskiner, entreprenørmaskiner, renovationsbiler og lastbiler.

Image

VÆRKSTEDET

tlf. 56 44 01 04 eller kn@fugato.dk

Feltet bedes udfyldt
Feltet bedes udfyldt
Feltet bedes udfyldt
Feltet bedes udfyldt
Feltet bedes udfyldt
Image

Er du interesseret i at høre om hvordan vi kan servicere dig og dine maskiner så ring til vores værkfører, Klaus Nielsen

Fugato logo