Vintervejret på Bornholm

Generel information om vintervejr

Image

Når der er sne eller isglat på vejen, så kan skraldebil og mandskab ikke færdes sikkert, og derfor kan der være uregelmæssigheder i din afhentning af dagrenovation

Hvornår bliver mit dagrenovationsaffald så hentet?

Vi kan desværre ikke forudsige, hvornår og hvor længe afhentningen forsinkes på grund af vejret. Skraldemændene holder løbende øje med vejenes tilstand og henter affald i det omfang, det kan lade sig gøre.

Hvis du oplever, at du ikke får afhentet dit affald, tager du en ny affaldssæk (f.eks. en plastiksæk, behøver ikke være en sæk med BOFA logo på) og fylder det nye affald i denne. Du skal ikke overfylde den ordinære affaldssæk.

Vi kommer og henter dit affald på den næste ordinære tømningsdato:

  • For de borgere, der er tilmeldt ugetømning, ugen efter den dato vi har sprunget over.
  • For de borgere, der er tilmeldt 14. dagstømning, 14 dage efter den dato, som vi har sprunget over, hvis det kan lade sig gøre i forhold til vejr og føre.

Vi opfordrer i øvrigt borgerne til at være omhyggelig med emballering af dagrenovationsaffaldet, der står ved siden af stativet, da der let går rotter i affaldet.

Der kan afhentes sorte dagrenovationssække på BOFAs containerpladser, hvor man ligeledes kan komme af med dagrenovationsaffald hvis det begynder at knibe med pladsen eller opbevaringen bliver et problem.

Hvad med min papircontainer?

Det vanskelige ved papirindsamlingen er, at vi skal trække papircontaineren gennem de store snemasser, hjulene og frihøjden er ikke stor nok til at gå fri af snelaget og derved skubbes sneen foran containeren, dette umuliggør ofte indsamlingen i snevejrssituationer. Dette er desværre et problem, der forstærkes år for år, da snerydningen bliver ringere og ringere, både i byer og på landet.

Hvis vi har sprunget tømningen af din papircontainer over på grund af sne, kommer vi først og tømmer den på næste ordinære tømningsdato – altså om fire uger. I mellemtiden kan du fylde dit genbrugs pap og papir i en papirsæk og stille den ved siden af papircontaineren, så vil den blive medtaget på næste ordinære tømningsdato.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere kan du kontakte BOFA på 56 95 92 00 eller Fugato på renovation@fugato.dk som mere præcist kan svare på de spørgsmål du måtte have til afhentning af dagrenovation i vintervejret.

Image

Grundejerens ansvar for privat snerydning

Husk at det er dit ansvar, at der er ryddet sne på fortove, indkørsler, indgange og gænger foran dit hus, så skraldemanden kan komme til at hente dit dagrenovationsaffald.

Det er også vigtigt at der bliver ryddet en gang gennem den snevold sneploven laver, så skraldemanden kan få sin sækkevogn med sig ind til husstanden.

Desværre har vi allerede haft to arbejdsskader blandt skraldemændene hvor de er faldet i sneen, på grund af mangelfuld snerydning.

Derfor kan det forekomme at din skraldemand springer din skraldesæk over, hvis der ikke er ryddet sne på din adresse.

Fugato logo